Case stories

Case stories
Case stories2019-01-21T10:12:39+00:00

Case: AsylSyd / Jakob Kirkegaard, driftschef

Overvågning som socialpædagogisk læringsværktøj

Når det handler om steder som asylcentre, hvor børn og voksne bor og opholder sig i kortere og længere perioder af deres liv, ka n videoovervågning bruges til andet og mere end traditionel kontrol og sikkerhed. Videoløsningen fra AxxonSoft har med sin høje kvalitet af videooptagelserne føjet en ekstra dimension til det socialpædagogiske arbejde på asylcentrene, der hører under AsylSyd.

Hos AsylSyd har man nemlig kunnet bruge optagelserne til blandt andet at analysere beboeres og medarbejderes handlemønstre i forskellige situationer. Alle personer, der indgår i dette arbejde, er anonymiseret. Man har blandt andet analyseret voldsepisoder og hærværk, men også ved andre ting, der kan opstå, når man huser flere end 500 beboere med 40 forskellige nationaliteter.

”Vi havde en episode med en påsat brand i et asylcenter. Her anvendte vi videoerne til efterfølgende at få indsigt i, hvordan beboerne på asylcentret agerede, og hvordan vores medarbejdere håndterede situationen. Det har vi kunnet bruge bagefter til at lave om i procedurerne for brande”. Jakob Kirkegaard, Driftschef, AsylSyd.

AsylSyd har siden 2015 været driftsoperatør for Udlændingestyrelsens asylcentre i Tønder, Esbjerg og Aabenraa. Siden opstarten har en af målsætningerne været, at arbejdet i asylcentrene kører i samme retning. Her kan blandt andet videoovervågningsløsningen bruges som et værdifuldt værktøj for de mange ansatte på asylcentrene.

AsylSyd benytter TVO til at kunne gå tilbage og gennemgå optagelser, når der har været enten mistanke om eller konkrette kriminelle handlinger. Til dette arbejde er der kun enkelte personer, der har adgang til overvågnings-materialet. Dette sker oftest i samarbejde med politiet. TVO er i meget høj billedkvalitet og funktioner som eksempelvis ansigtsgenkendelse kan ligeledes i disse situationer være med til at reducere hærværk og konflikter. Samtidig er der en præventiv effekt alene ved at have videokameraerne.

Case: Louis Poulsen / Erik Jack Märker

Louis Poulsen procesoptimerer med videoovervågning

Med 26 kameraer fordelt på lagre, produktion, ind- og udgange samt porte er sikkerhedsstandarden høj hos belysningsvirksomheden Louis Poulsen.

Ud over flere hundrede medarbejdere kommer der hver dag fragtbiler, leverandører, gæster og anden trafik ind og ud af virksomheden, der er mest kendt for sine populære PH-lamper. Med produktion af lamper med en salgspris på typisk flere tusinde kroner er virksomheden i højrisikogruppen for indbrud blandt virksomhederne i området. Indbrudssikring har længe været i fokus hos Louis Poulsen men først for nyligt har belysningsvirksomheden oplevet mulighederne ved teknologiske løsninger.

Automatisk overvågning reducerer nedetid Indtil for kort tid siden brugte virksomheden en traditionel videoovervågningsløsning med gængse funktioner som overvågning, optagelse af video uden for og på lageret samt alarmfunktion. Efter skiftet til AxxonSoft-løsningen har Louis Poulsen ud over en høj kvalitet af videooptagelserne fået en ekstra funktion, der optimerer produktionsgangene.

”Videoløsningen overvåger produktionsgangene ud fra mønstre, som vi har opsat. Hvis der mangler varer i nogle af produktions-leddene, aflæser systemet det med det samme, hvorefter vi bliver gjort opmærksom på det. Det sikrer større kontinuitet i produktionen, så vi har mindre nedetid. Ved at optimere processerne producerer vi nu mere effektivt og strømlinet, hvilket har stor værdi for os”. Erik Jack Märker, serviceleder.

Kan se alt med få klik Herudover sikrer den høj kvalitet af videooptagelserne et realtidsbillede af, alt hvad der foregår på virksomhedens lokationer døgnet rundt. ”Jeg har en app på min telefon, hvor jeg kan følge med i, hvad der sker på kameraerne. Det betyder, at hvis der går en alarm, kan jeg med få klik på telefonen se, hvad der sker i virksomheden uanset hvor jeg befinder mig” Erik Jack Märker, serviceleder.

Case: Finanssektorens Uddannelsescenter – Skanderborg Park / Christian Ballegaard

Videoovervågning har kun værdi, hvis det kan betjenes

I 2 ½ år har Skanderborg Park ikke oplevet et eneste indbrud. Det er på trods af, at hotel- og konferencecentret med sine 73 værelser og flere konference-og mødelokaler rummer både dyre møbler og designerlamper og samtidig har mange mennesker, der ankommer og forlader stedet døgnet rundt. En af årsagerne er sandsynligvis det store fokus på sikkerhed og overvågning og den iboende præventive effekt, som Skanderborg Park har opnået efter installation af videoovervågning fra AxxonSoft.

Høj brugervenlighed En af de væsentlige grunde til videoovervågningens positive effekt er, at Skanderborg Park har fået fuldt udbytte af AxxonSoft-løsningen ved nemt at kende og betjene alle funktioner. ”Tidligere havde vi en videoløsning, der på den ene side var forældet og på den anden side var så kompliceret, at ingen kunne betjene den. Der var ingen, der vidste, hvordan man gjorde noget så simpelt som at gennemse videoerne – i dag kan vores pedeller og vagter følge med via en app på deres smartphone”. Christian Ballegaard, IT-supporter.

Risiko for tyveri stiller krav til overvågning Skanderborg Park er et smukt og moderne 4-stjernet konferencecenter på toppen af Skanderborg med udsigt til sø og skov. Med en samtidig placering centralt i Jylland er det ikke overraskende, at hotel- og konferencecentret er blandt de mest populære steder at afholde events, møder og konferencer. Populariteten og den luksuriøse indretning sætter hotel- og konferencecentret i højrisikogruppen for indbrud og tyverier. Derfor er videoovervågning en essentiel del af den daglige sikkerhedsindsats hos Skanderborg Park. Hotel- og konferencecenteret har da også været kræsne omkring, hvilken kvalitet overvågningsløsningen skal have. ”Vi havde meget høje krav til videoovervågningen. Med løsningen fra AxxonSoft har vi fået et system, der både er af teknisk høj kvalitet med skarpe billeder og samtidig er nemt at betjene. Endelig er det skalérbart, så vi har mulighed for at tilføje flere funktioner, når og hvis behovet opstår”. Christian Ballegaard, IT-supporter.

 

Kontakt Info

Phone: 8988 6969